Pressemeddelelser 17.01.2023
Tre store finske netselskaber fornyer deres målerpark med Aidons nyeste målerteknologi, cloud løsning og services
Som resultat af et fælles udbud har tre store netselskaber, Järvi-Suomen Energia, Kymenlaakson Sähköverkko og PKS Sähkösiirto, valgt nyeste teknologi fra Aidon. Aidon skal levere et turn-key projekt til netselskaberne inklusiv 300.000 næste-generations 7000-serie elmålere, cloud løsning (HES), tillægsservices såsom ”connectivity as a service”, ”metering as a service” samt ansvaret for installation hos slutkunderne. Aidon har som en del af kontrakten ansvaret for hjemtagning og behandling af målerdata (HES+MDM) og driften af løsningen i 10 år. MDM løsningen til databehandling, validering og opbevaring af målerdata er baseret på en løsning fra den globale softwareleverandør Hansen Technologies. Aidons underleverandør, infrastruktur-servicevirksomheden Elvera, er ansvarlig for installationerne af elmålerne hos slutkunderne. Kontraktens samlede værdi er på mere end 50 millioner euro og er en af Aidons største kontrakter.
I udbudsprocessen var formålet med virksomhedernes indkøb at forhandlee en omkostningseffektivTurn-Key løsning med fokus på høj kvalitet af datahjemtagningen fra elmålerne, samt udvikle en innovativ platform som overholdte netselskabernes krav og forventninger og endvidere opfyldte myndighedernes lovgivning.
– Aidon tilbyder os en konkurrencedygtig og moderne turn-key løsning til hjemtagning og behandling af af målerdata samt varetagelse af driften. Elmålerne opfylder på en optimal måde vores kunders krav, og IT-systemerne implementeres ved hjælp af den nyeste teknologi. Dette danner rammen om et solidt fundament og vil gøre det nemt og omkostningseffektivt at udvikle nye tjenester til vores kunder i fremtiden, siger Jouni Pylvänäinen, CEO, Kymenlaakson Sähköverkko Oy.
Ifølge Arto Nieminen, CEO, Järvi-Suomen Energia, har den nye målerløsning en vigtig opgave, nemlig at bidrage til elforsyningssikkerheden.
– Vi har store forventninger til brugen af AMR-målinger til overvågning af lavspændingsnet. Den valgte løsning giver også mulighed for proaktiv udnyttelse af realtidsdata fra forbrug og mikroproduktion i forbindelse med drift og planlægning af vores netværk, siger Arto Nieminen.
Den nye generation af elmålere gør det nemmere for private husholdninger at overvåge og styre deres eget energiforbrug i realtid.
– Ægte tovejshåndtering er udgangspunktet for en ny form for elnet, hvor egen produktion af elektricitet, forskellige energifællesskaber, forbrugsoptimering og efterspørgselsrespons bliver den nye normale, hvilket gør vores kunder til aktive spillere på elmarkedet, siger Pertti Menonen, CEO, PKS Sähkönsiirto.
Aidon har investeret betydeligt i udviklingen af sin service- og hardwareplatform, som gør det muligt på en fleksibel måde at tilføje nye funktioner, der opfylder fremtidens krav. Aidon anvender moderne teknologier i sine løsninger, herunder høj samplingfrekvens for elmålerne, intelligente algoritmer til netadministration og de nyeste IoT-tilslutningsløsninger.
– Aftalen med tre stærke netselskaber vil styrke Aidon betydeligt. Aftalen vil medføre, at næsten ti procent af det samlede elforbrug i Finland i et stort distributionsnetområde kommer til at udgøre en del af vores tjenester. Den nylige diskussion om tilstrækkelig energiudnyttelse har gjort intelligent måling til et særligt prioriteret og aktuelt emne. Vi ønsker at bidrage til virkeliggørelsen af et bæredygtigt energisystem, og vi vil fortsat investere i den løbende udvikling af vores løsninger sammen med vores kunder og stærke partnere, siger Tommi Blomberg, CEO, Aidon.
Yderligere oplysninger
CEO Tommi Blomberg, telefon +358 40 642 8185, e-mail tommi.blomberg@aidon.com
Aidon er den førende leverandør af løsninger, applikationer og tjenester inden for smart energinet og smart måling i Norden. Vores systemer sikrer pålidelig måling og distribution af energi samt effektive vedligeholdelsesprocesser for vores kunders forsyningsnet. Den teknologi, der leveres af Aidon, anvendes i næsten 4 millioner energimålepunkter i de nordiske lande. Vores hovedkontor ligger i Jyväskylä, Finland, vores svenske kontor i Stockholm, det norske kontor i Asker og det danske kontor i København. www.aidon.com