Pressemeddelelser 01.03.2023

Finske Aidon rykker ind på det danske marked og henter kendt brancheansigt som Country manager

Finske Aidon er blandt de førende på det nordiske marked for intelligente elmålere og smart grid. De står allerede for mere end 50% af markedet Norge, 40% i Finland og tilsvarende store andele i Sverige. Og nu rykker de ind i Danmark. Til at sikre væksten har man ansat Carlo Lazar som Country manager, et kendt ansigt i branchen, hvor han blandt andet har arbejdet 10 år hos Eltel Networks og været direkte ansvarlig Direktør for udrulning af mere end en million el-målere i Danmark.

”Det danske el-marked står overfor en række spændende udfordringer i de kommende år. Med den stigende implementering af elbiler herunder ladestationer til private boliger og ejendomme, såvel som en meget hastig omstilling fra gas til energirigtige løsninger såsom varmepumper, står elnettet overfor særdeles store udfordringer. Stigende elforbrug, der ifølge Energinet vil være op til 100% større i 2030, skaber større behov for at sikre at elektriciteten bliver anvendt optimalt, styre belasningen og undgå nedbrud af elnettet og tilpasning til hele digitalisering af samfundet. Nøjagtige realtidsdata er nøglen til at håndtere udfordringen, og det er derfor vores mål i Aidon at dække de behov, herunder et overblik over lavspændingsnettet,” udtaler Carlo Lazar.

Virksomheder som Aidon vil fremover i langt større grad indgå i hele den kritiske infrastruktur med innovative løsninger, der skal sikre at privatkunder og virksomheder ikke bliver overrasket og pludselig står uden strøm. ”Hvor det forældede og udfordrede elnet er en del af problemet, er vi helt klart en del af løsningen,” fortsætter Carlo Lazar.

”Aidon har på baggrund af de resultater de har opnået i det øvrige Norden, som leverandør og rådgiver, store ambitioner for Danmark – og ikke mindst teknologien og de innovative kompetencer til at følge dem til dørs. Det glæder jeg mig til at arbejde med i Danmark. Det gjorde, at jeg ganske enkelt måtte sige jatak til denne mulighed,” slutter Carlo Lazar.

More information:

Carlo Lazar, Country manager, Aidon Danmark
tel. 041 901 920, email carlo.lazar@aidon.com

Aidon er den førende leverandør af intelligente elmålere, IoT devices, smart-grid, software og tjenester i Norden. Vores systemer muliggør pålidelig energimålinger i realtid samt effektive vedligeholdelsesprocesser af distributionsnet for vores kunder. Den teknologi, der leveres af Aidon, anvendes i næsten 4 millioner husstande i de nordiske lande. Vores hovedkontor er i Jyväskylä, Finland, vores svenske kontor i Stockholm, det norske kontor i Asker og det danske kontor i København. Vores logistikcenter er beliggende i Vantaa, Finland.

Find out more: www.aidon.com