Nyhedsartikler 18.01.2024
Porvoon Sähköverkko og Aidon underskriver aftale om fornyelse af elmålere
Det langsigtede samarbejde mellem Aidon Oy og Porvoon Sähköverkko Oy, som er en del af Porvoon Energia-koncernen, fortsætter. Virksomhederne har underskrevet en aftale om en omfattende løsning til fornyelse af målere, som gælder den næste generation af elmålere og kommunikationsløsning leveret af Aidon, samt målerservice og administration af målerdata i ti år. Cirka 40.000 elmålere vil blive udskiftet i Porvoon Sähköverkkos driftsområde.
– Vores mål er at levere en omkostningseffektiv helhedsløsning af høj kvalitet, der opfylder de skiftende behov i vores virksomhed og på elmarkedet. I et fornyelsesprojekt som dette er det afgørende – mens man opbygger et nyt systemmiljø – at sikre, at de eksisterende enheder og systemer kører problemfrit, og at overgangen til det nye system går glat. Derfor går vi ind i det nye projekt med fortrøstning, og jeg er glad for, at vores succesrige samarbejde med en velkendt virksomhed fortsætter, siger Tomas Nordström, Customer Service Manager hos Porvoon Sähköverkko.
Petteri Heinänen, Business Unit Director, Aidon Finland, vil gerne takke Porvoon Sähköverkko for tilliden og den aktive kunderelation.
– Porvoon Sähköverkko har – allerede i deres nuværende system – gjort avanceret brug af de målergenererede data, især med henblik på vedligeholdelse af nettet og hurtig løsning af fejlsituationer. Tomas og virksomheden har også ydet et stort bidrag til udviklingen af Aidon One, som er vores løsning til styring af feltarbejdsprocesser. Jeg tror, at vores aktive samarbejde vil fortsætte og blive udbygget yderligere, fordi vores nye teknologiske løsninger vil give helt nye muligheder for at udnytte måle- og netværksdata til f.eks. proaktiv vedligeholdelse og planlægning af distributionsnettet, siger Petteri.