Nyhedsartikler 10.06.2024
Aidon introducerer Fremtidens Digitale Netstation til lavspændingsnettet
Aidons innovativ løsning for målinger af samtlige afgangskabler i lavspændingsnettet understøtter netselskabernes behov for mere detaljeret indsigt i lavspændingsnettet.
Aidon har netop præsenteret en ny løsning som muliggør målinger af samtlige afgangskabler i lavspændingsnettet. Løsningen, der er hurtig at implementere, fleksibel og omkostningseffektiv, er baseret på mangeårige erfaringer og indsigter fra de nordiske markeder. Den er udviklet på afprøvet og kendt teknologi, og understøtter netselskabernes nuværende og fremtidige behov for mere detaljeret indsigt i lavspændingsnettet.
Løsningen kombinerer summerede målinger med målinger på alle faser på individuelle afgangskabler samt netstationens fysiske tilstand. Det giver en omfattende og detaljeret online-synlighed i forhold til lavspændingsnettet. Kombinationer af data fra netstationens fysiske tilstand, som indsamles fra en temperatursensor, kortslutningsindikator, dørsensor og andre typer sensorer, sammenlignes med belastningsmålinger, såsom strøm, spænding og harmoniske frekvenser, og giver et samlet billede af netstationen.
Fremtidssikring og integration med forretningskritiske systemer
Nu kan netselskaberne få endnu bedre indsigt i ubalancer mellem faserne, nettab pr. afgangskabel og afgøre hvilke harmoniske niveauer man ønsker at måle pr. afgangskabel. Med andre ord, får man egenskaberne fra en CT måler pr. afgangskabel, men i en formfaktor som kan indbygges i de fleste eksisterende netstationer. Det skaber stor interesse fra kunderne.
Alle data og alarmer transmitteres sikkert og vises på en kortbaseret softwareløsning, som også inkluderer en avanceret applikation til håndtering af feltarbejde som en del af løsningen. Der er endvidere mange muligheder for integration til andre forretningskritiske systemer, såsom Scada, hvor alarmer og events kan leveres.
Løsningen kan installeres af netselskabets egne teknikere og virker på eksisterende netstationer samt nye netstationer. Med mulighed for fjern-softwareopgradering er den tilmed fremtidssikret, og nye lovkrav kan let imødegås.
Nye lovkrav og teknologiske fremskridt i Tyskland
Løsningen blev i udgangspunktet udviklet på baggrund af nye lovmæssige krav fra Tyskland, hvor man via den nye §14a EnWG-standard kræver at de tyske netselskaber fra 1. Januar 2024 skal kunne kontrollere tilkoblede varmepumper og el-hjemmeladere fra private forbrugere med mere end 4,2kw.
Kravene til datahjemtagning nærmer sig grænserne for det vi kender fra Scada-systemer, hvilket betyder at strøm, spænding, COS φ (Powerfactor) hjemtages med en opløsning ned til 1 minut. Men denne nye lov tager Tyskland et stort skridt fremad, hvis vi sammenligner med Tysklands nuværende situation på udrulning af deres intelligente elmålere.
Kommende Webinar og yderligere Information
Aidon planlægger at afholde et online webinar i august, så hold øje med datoen og tilmeld jer. Kan I ikke vente, kan I kontakte Aidon allerede i dag og får tilsendt mere detaljeret informationer samt tilbud på et pilot-projekt.